Tjek dit sprøjtemiddel

okt 02

Sprøjtemiddel. Det fås i håndkøb i byggemarkeder, planteskoler og lignende steder, og det er lovligt.
Eller er det?
Hvis du er i tvivl og gerne vil vide om et bestemt sprøjtemiddel er godkendt og til hvad, så er der gode råd at hente.
Miljøstyrelsen – der har ansvaret for sprøjtemidler i Danmark – stiller nemlig en database over godkendte bekæmpelsesmidler til rådighed.

Sådan undersøger du et sprøjtemiddel

I Miljøstyrelsens database over godkendte bekæmpelsesmidler kan du søge på produktnavn, producent, anvendelse og produktgruppe.
Hvis du for eksempel søger på sprøjtemidlet Roundup får du følgende skærmbillede ud af din søgning:

Tjek dit sprøjtemiddel

Klikker du ind på ét af produkterne får du yderligere specifikationer.

Tjek sprøjtemidlet Round Up

Se et billede af etiketten

En af de gode og meget brugbare funktioner er, at du kan klikke dig frem til et billede af etiketten på sprøjtemidlet.

Ligner det etiketten på den flaske, du er ved at købe? Det får du svar på ved selvsyn.

Etikette på sprøjtemidlet RoundUp   Ligner etiketten? Tjek sprøjtemidlet RoundUp

Som du kan se på billedet, så får du også vist brugsanvisningen for det sprøjtemiddel, du søger på.

Hvornår må du bruge sprøjtemidlet?

Hvis du vil vide mere om, hvor du må bruge det enkelte sprøjtemiddel og om hvornår på sæsonen du må benyttet det, så kan du læse mere om det under punktet: Behandlingsfrist.

Husk, at det kun er bekæmpelsesmidler, der er godkendt af Miljøstyrelsen, som må importeres, sælges og anvendes i Danmark. Det er således forbudt at tage et sprøjtemiddel, der købt i Tyskland, med hjem og bruge det i sin danske have.